UNDERVISNING I LIVSKUNDSKAB, PSYKOTERAPI, HEALING & MENTORING.
Undervisning i livskundskab
Mit arbejde med mennesker startede tilbage i 1990, så jeg har efterhånden mange års erfaring med at guide, vejlede og undervise i at leve livet med bevidsthed. De samtaler jeg har med mennesker, handler om alle livets aspekter, hvor der er brug for at jeg støtter med mit nærvær og empatiske væsen, ligesom mine clairvoyante evner rækker ind i andre aspekter af det hele menneskeliv. Indgangsvinklen behøver ikke at have karakter af et problem, det kan også være et ønsker om, at blive mere bevidst om iboende potentialer og få støtte og vejledning til at gøre drømme og længsler til virkelighed og til at finde ny mening og glæde ved livet.
I disse år oplever jeg mange unge sensitive mennesker og også voksne som har uforklarlige oplevelser som giver anledning til uro, angst og bekymring. Her kan jeg fungere som vejleder og mentor med min indsigt og erfaring i det åndelige og spirituelle univers og således være med til at gøre det uforståelige forståeligt og håndtérbart.
Psykoterapi
Hvis du har udelukkende brug for en psykoterapeutisk samtale, som hjælper til klarhed omkring problematikker og støtter til nærvær i kroppen og derved forløsning, så kan jeg også møde dig fra den vinkel.
Healing
Når jeg arbejder som healer, arbejder jeg intuitivt med afsæt i det, som den enkelte kommer med. Gennem mine 30 år som healer har jeg udviklet en stærk og åben sanselighed for de budskaber som kommer inde fra, der igangsætter afbalancering og healing hos den enkelte. Jeg bruger healing både i forbindelse med sygdomme og ubalancer, uhensigtsmæssige mønstre og adfærd samt til at styrke allerede iboende kvaliteter og åbne for potentialer som ligger i dvale.
Åndedrætsterapi
Jeg har et særligt fokus på, at arbejde med åndedrættet når det handler om mennesker som har stress, fordi opmærksomhed på vejrtrækningen kan afhjælpe og forløse følelser og spændinger som er opstået i stressende og chokerende oplevelser, for derved at åbne for nyt flow, nyt liv og en øget livskraft.
Priser:
1 time – 900 kr.
1 1/2 time – 1200 kr.
Jeg arbejder i Liseleje i Nordsjælland.
“Jeg kan på det varmeste anbefale Annmarie som terapeut. Annmarie er en klog kvinde, som er meget empatisk og har et stort hjerte. Hun er god til at være der for én lige på den måde, som man har behov for. Jeg synes, det er unikt at møde en kvinde, der er så jordnær og samtidigt er så udviklet spirituelt.
Da jeg selv er behandler og psykoterapeut, stiller jeg store krav, når jeg skal finde en terapeut/supervisor. Annmarie er et specielt menneske, og det har været meget inspirerende for mig at møde hendes dejlige væsen og opleve hendes syn på livet”
-Lise Lillesøe