Skip to main content

Om os

Annmarie Bremer er uddannet psykoterapeut og har arbejdet terapeutisk siden 90érne og også undervist på Den 4-årige Alternative Psykoterapeut og Healeruddannelse.

Annmarie kombinerer ofte det samtaleterapeutiske, med kropsarbejde og åndedræt som går dybt i både krop og psyke. Dette arbejde førte til et samarbejde med Halsnæs Kommune med forløb for medarbejdere efter traumer samt PTSD. Hun arbejder ofte med mennesker som er gået ned med stress, som har svært ved at holde til krav om opskruet tempo eller har haft oplevelser der har givet et chock eller traume. 

Det meste af livet har Annmarie haft nem adgang til at sanse den spirituelle verden og har også arbejdet som healer siden 90érne. Dette bragte hende på et tidspunkt i kontakt med den shamanistiske verden både på Hawaii og i Peru og spændende rejser med shamanerne i bjergene. Naturfolkenes kontakt til naturen og de dybere værdier vakte dyb genklang og den livsanskuelse er flettet ind i både det terapeutiske og undervisningsarbejdet.

For Annmarie er det kærlige nærvær af afgørende betydning for at et andet menneske kan finde tryghed til at stå i sig selv og gå med løftet pande ud i verden.

Peter Vibe har flere psykoterapeutiske uddannelser og er underviser på, og medejer af EFT-instituttet som uddanner psykoterapeuter i Emotions-fokuseret Terapi. Peter er ligeledes trænet som S.E-Practitioner (Somatic Experience) og i NARM (Neuro-Affektiv-Relaionel-Model), og arbejder med chock og traumer og udviklingstraumer. Peter har mange års erfaring som underviser ved kvalitetsgodkendte psykoterapeutuddannelser og som terapeut i egen praksis.

Peter er gennem mange år trænet i at sanse og arbejde med energi og healing. Han har studeret shamanistisk filosofi og healing hos flere lærere og har gennem en årrække trænet hos Q´ero-folket i Peru´s højland. Ligeledes er lydhealing et af de stærke medier for healing som ligger Peter nært, og han har en særlig sans for at bruge musik, overtoner og anden lyd til at bringe healing til mennesker.

At være nærværende, accepterende og tilstede i livet som det udfolder sig, har stor betydning for Peter, da han erfarer, at nu´et repræsenterer selve livets essens, hvorfor det at være nærværende i sit liv, er af afgørende betydning for menneskets udfoldelse.

Peter og Annmarie Bremer har gennem mange år undervist sammen i spirituel opvågnen.

Du kan finde mere på www.eft-instituttet.dk